Alt, alt for mange af vores kunder, kommer med en myte til os: “Vores video skal være KORT”, siger det. For det har de hørt – kort er godt, siges det.

Men forholder det sig virkelig sådan og hvad siger evidensen og de talmæssige fakta egentlig? Sidder du ned? De fortæller en helt anden virkeligheden!

Hvor lang skal min online video være?

I oste-reklamen siger de “en ost tager den tid en ost tager” og jeg har personligt altid ment, at en video skal vare lige så længe, som du giver værdi (læs: hvis du har noget spændende at fortælle, som tager 20 minutter, så følger folk med i 20 minutter, hvis det ér spændende og værdifuldt nok). Sagt på en anden måde, har jeg altid vægtet kvalitet frem for en bestemt længde.

Til gengæld vokser myten om at alle seere / brugere af video online, har en ADHD-lignende craving efter ultrakorte videoer og vi efter sigende er blevet grebet af det, vi nu har fået et nyt ord for: Micro Moments.

Hvad er et micro moment?

Micro moments er de korte øjeblikke, der virkelig betyder noget for os – og der er mange potentielle micromoments hver dag.

I gennemsnit tjekker vi vores mobil og tablets 150 gange dagligt – for os med smartwatch på armen, er der måske næsten et nul på dét tal?

Til gengæld bruger vi i alt kun 177 minutter (knap 3 timer) ialt af vores opmærksomhed på det. Dvs. hvert af de 150 “besøg” varer – igen i gennemsnit – ca. 1 minut.

Pointen er så, at uanset (!) om du har nok så meget værdi at GIVE, så har – eller ønsker – brugeren ikke at “investere” mere end ca. 1 minut (“micro moment”) her og nu.

Tager vi den praktisk kasket på, er det i hvert fald et voldsomt godt argument for at du måske primært spreder teasere (altså “lokkemad” for din fulde længde video) på sociale medier, frem for at forvente, at de ser hele din 12 minutter lange forklaring om din havetraktor.

Vigtigt: når der her er tale om gennemsnitlige tal, er det vigtigt at du er opmærksom på, at der er mange målgrupper og segmenter, der ér villige til at ofre både 10 og 30 minutter på online video. Jeg ved det – jeg har selv udgivet den slags indhold med stor succes i 5 år – men det er ikke sikkert at det virker for dig og din målgruppe!

Omvendt er der mange eksempler på at lange videoer fint kan få succes – en af de mest afspillede videoer på YouTube (Gangnam Style) er over 4 minutter lang – ingen problem. Ej heller kunne en længde på over 3 minutter afholde videoen SketchShe fra at gå viral og få 130 millioner visninger på Facebook. Personligt er min mest sete video en 3 timer lang livedækning af Apples lancering af iPhone 6. Micro Moment formularen er altså ikke en “cure all”.

Mit eksperiment

Personligt har jeg eksperimenteret med at lave videoer på ca 45 minutter  og den fik ca. 4.500 visninger på YouTube. Bagefter tog jeg den samme video og klippede op i mindre bidder og postede dem igen. Samlet set fik den i “småbidder”-versionerne i alt 10.500 visninger. Dvs. totalt set 15.000 visninger, hvor 2/3 af visninger kom fra bidderne.

Kort længde er altså ikke en garanti for succes

Okay, så kort længde er altså ikke i sig selv en nødvendighed – det synes jeg er rar at vide, for fokus må – og bør – være på kvaliteten af dit indhold, mere end længden.

Omvendt – når dét så er sagt, bør man holde sine videoer så korte SOM MULIGT – og versionere dem, så der er korte teasere (også til Instagram, Snapchat osv.).

Når vores kunder ringer og siger “vi skal have en video” og jeg siger “nej du skal ikke!”, er det altså ikke overraskende fordi jeg oplever, at flere små videoer ofte er bedre end én lang.

Konklusion om længden af video

Kort er altid godt – ingen gider læse 300 sider af en bog, der kunne have sagt det samme på 100 sider – men der er en grund til at Harry Potter-bøgerne er så mange, mange hundrede sider pr. stk. Ingen gider se en video på 12 minutter, hvis den kun giver værdi i 8 minutter.

Når vi snakker om Facebook video – og det samme er gældende for youtube video – så skal du bare passe på at du ikke fokuserer for meget på varighed. Når statistik for visninger på YouTube og Facebook kikkes efter i sømmene svarer de på spørgsmålet “hvor lang skal en video være” med introen i denne artikel: Den skal være lige så lang, som den skal være.

Moralen ér altså, at din video skal være den længde, hvor du non stop giver værdi UDEN at have unødvendigt fyld, omveje eller gentagelser – og det kan sagtens være 4 minutter, 12 minutter eller for den sags skyld 80 minutter. Kvaliteten er koblet på brugerens opfattelse af værdien – ikke længden.