Efter at have gået med “hemmeligheden” i en måneds tid, kan vi endelig i dag melde ud, at ProSonas er valgt som den officielle live streaming partner på 10 års jubilæum af DM I SKILLS d. 13. januar på Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg!

3 uddannelsessteder fra Jylland og Fyn sender hold med studerende til danmarksmesterskabet og her konkurrerer de studerende så om, hvem der bliver danske mestre i SKILLS for SOSU assistenter.

“DM i SOSU er et vigtigt element for KL for at tiltrække flere elever til social- og sundhedsuddannelserne.”
Karoline Grønbæk Hansen, KL og medlem af FEVU.

”Vi har store rekrutteringsudfordringer på sundheds- og ældreområdet. Derfor ser KL DM i SOSU som et vigtigt element for at tiltrække flere elever til social- og sundhedsuddannelserne. Her præsenterer dygtige social- og sundhedsassistentelever faget på højeste faglige niveau og på allerflotteste vis – overfor både offentligheden og for potentielle nye elever.”

Du kan se med live når vi streamer d. 13. januar fra kl. 8.30 på dette link: https://www.streamcloud.dk/vlms-events/dm-i-skills-2022/ hvor du også kan registrere dig for at få en notifikation lige før vi går live!

Videoproduktionsudstyr live streaming ProSonasFor de teknikinteresserede

Denne livestreaming bliver mere broadcast-lignende end når vi streamer konferencer eller lign. og vi har en del mere videoproduktionsudstyr og flere folk på opgaven, end den typiske liveproduktion.

Vi sætter 7-8 videokameraer op, herunder en “trådløs kameramand” på scenen for at lave close-ups af at deltagerne løser opgaverne, de dyster i.

Lyden bliver virkelig vigtig og derfor har vi vores store flightcase til lydproduktion med, bestående af en Yamaha CL1 lydmixer, 10-12 trådløse Shure ULXD mikrofoner med samt lydmand til hele tiden at justere lyden både blandt deltagerne, dommerne og publikummet i lokalet og på streamen.

Hele produktionen samles i vores store BlackMagic Constellation 8K videomixer, hvor vores producer vælger hvad, der skal vises, undervejs. Blandt publikum sættes der endvidere infoskærme op forskellige steder, så alle kan se dels opgavebeskrivelserne samt close-ups, uanset hvor de sidder i forhold til scenen.

Crewet består af 5-6 erfarne folk som sætter udstyret op dagen før, så alt er gennemtestet og klar samt gennemfører produktionen på selve dagen!