Videoproduktion til Facebook bliver det helt store nu – YouTube er under pres!

Sociale netværk som Facebook, LinkedIn og Twitter går benhårdt efter videomarkedet, som YouTube hidtil har været kongen af.

Herunder har vi en oversigt med 5 trin, som VI oplever som mægtig vigtige for at din video får succes på Facebook, men først en kort forklaring her om hvorfor Facebook i det hele taget er så attraktiv for videoindhold.

Der er mange fordele ved at lægge sin video ud på Facebook, men specielt handler det om den måde, Facebook fungerer på: video afspilles nu automatisk i vores nyhedsfeeds og det tiltrækker vores opmærksomhed i hidtil uset grad, kontra eks. YouTube hvor du manuelt selv skal søge en video frem for at afspille den. Ingen tvivl om at mange folketingskandidater vil distribuere valgvideo på dén måde.

Kombinerer vi den automatiske videoafspilning med mængden af daglige Facebook-besøgende, kan resultaterne af en video her være enorme – og trumfen smider Facebook så på ved at have skabt en delingskultur, hvor alle i vores netværk gøres opmærksomme på når vi, som private brugere, har fundet noget fedt.Få tilbud og priser på livestreaming hos ProSonas FILM A/S

Videoproduktion til Facebook rykker!

Det er derfor ikke udsædvanligt, at vi med vores egen show-case, web-tv kanalen Living Smart TV, kan lægge samme video på YouTube og Facebook men opleve, at den på Facebook likes, deles og ses at titusinde gange flere end på YouTube, hvor den let drukner.

Dog er der nogle ting, som er helt afgørende for din videos potentiale for succes på Facebook – den skal være lavet på den måde, vi som seere forventer materiale på nettet og det er IKKE ligesom på TV. Glem lange introer, snik snak og reklamepauser – glem at sælge dit produkt helt åbenlyst og glem de 20 minutter lange forklaringer, hvis det kan gøres på 2 minutter. Onlinevideo er et helt andet “dyr” end TV og vi har 4 års praktisk, daglig erfaring i at lave dét, der bare virker på nettet.

5 trin til succes med video på Facebook

  • Lad være med at tro, at du skal lave TV-lignende indslag – produktionskvaliteten skal være høj men du skal ikke TÆNKE som TV-producer på Facebook. Drop lange introer, breakers, rulletekster og lign. oldschool tanker, som virker fint på TV men ikke på nettet
  • Lav hellere flere korte end få lange videoer – man er ikke på Facebook for at se en 20 minutter lang video, der tilfældigvis dukker op i éns nyhedsfeed – folk falder fra inden for få sekunder (no joke!) og selv på YouTube, hvor folk aktivt SØGER og dermed er i en situation, hvor de efterspørger video (modsat uopfordret autoplay på Facebook) er det svært at holde seernes opmærksomhed mere end et par minutter
  • Lad være med at tro, at seerne vil investere mere end et par minutter i din video – sørg for at din pointe eller i hvert fald et løfte om en kommende pointe, sker inden for de første 10 – 15 sekunder.
  • Lav indhold der tilbyder seerne reel værdi i bytte for deres tid så de engagerer sig – en video der “lugter” for meget af salg, specielt hvis det er forsøgt skjult, kan have den stik modsatte effekt. Se omvendt på GoPro og RedBull, som har enorm succes med at sælge uden at de rent faktisk siger, at du skal købe deres produkter men hvor de enkelte videoer spredes som steppebrand, fordi de engagerer brugerne.
  • Sørg for at beskrive og tagge dit indhold ordentligt – Facebooks algoritmer ved ikke hvad din video handler om, med mindre du beskriver det i teksten og tagger den, og uden dét får du ikke det optimale antal delinger.

Glem “hjemmevideo” og “dogmefilm”

Helt, helt centralt, er produktionskvaliteten, som af mange contentudbydere undervurderes voldsomt. Dårlig billedkvalitet, ringe lyd, hvor talen er svær at forstå og amatøragtig redigeringsteknik er desværre mere reglen end undtagelsen, så hvis du vil gøre det godt, er det lige nu lavthængende frugter, du kan plukke.

Hvis du får lavet en video til Facebook hos ProSonas, garanterer vi derfor at du får det optimale udgangspunkt for engagement og kommunikation med din målgruppe – se priser og eksempler under vores forskellige videoproduktioner i menuen.