Hele situationen omkring coronaen har medført en eksplosiv stigning i efterspørgslen på live streaming af eksempelvis konferencer, møder og events.

I den forbindelse er der en enkelt situation, vi alle skal tage in mente: mikrofoner og smitte.

Når vi kommer ud på en opgave, har vi vores mikrofon-kit med, bestående af:

  • Håndholdte mikrofoner
  • Headset-mikrofoner
  • Bordmikrofoner

Ekstra: Se evt. fordele og ulemper ved disse 3 mikrofontyper og hvor de bruges bedst

Mikrofoner og corona / covid-19

Håndholdte mikrofoner bruges ofte i de situationer, hvor man let skal kunne give den videre til andre – såsom publikumsspørgsmål og normalt ville der være en assistent (ofte kaldet en “runner” i fagsprog)  som sørger for at være opmærksom på eksempelvis publikumsspørgsmål og hurtig overdrage mikrofonen til den pågældende.

Dét går selvfølgelig ikke lige nu – med minde man vil skabe en slags virus-staffet – og derfor har vi et par alternative forslag:

Sprit af / brug handsker

Den lavpraktiske løsning er at assistenten har plastikhandsker på og sørger for at mikrofonen tørres af med en spritserviet efter hvert spørgsmål. Det er let og effektivt men nogle vil være usikre og skeptiske.

Brug boomstang

En anden løsning er at bruge en såkaldt “boom stang”, som egentlig minder om en fiskestang med mikrofonen ud for enden. På den måde røres den kun af assistenten og smittekæden brydes. Assistenten holder så boom-mikrofonen hen over hovedet på den, der taler.

Brug bordmikrofon

Tredje alternativ er at benytte en bordmikrofon, så publikum går over til eksempelvis et cafébord med mikrofonen på, som dermed udgør en slags “spørgestation”. Her rører ingen ved mikrofonen og smittekæden er brudt.