På grund af corona-situationen, har vi fået en del nye kundeTYPER, som har behov for at afholde arrangementer virtuelt samtidig med at seerne stadig kan eks. stemme, stille spørgsmål eller på anden vis interagere med streamen.

Et par eksempler kunne være generalforsamlinger, hvor man skal kunne stemme eller seminarer, hvor man skal kunne stille publikumsspørgsmål. Det kan også være investor relations events eller produktlanceringer, hvor man har brug for en Q&A-session og paneldebatter, hvor brugerne kan kommentere.

Vores streamingplatform (StreamCloud, som vi selv udvikler og vedligeholder) har to muligheder for at involvere publikum, så live streamingen ikke blot bliver envejskommunikation.

To typer brugerinvolvering ved livestreaming

  1. Fri chat (Publikumsspørgsmål / kommentarer)
  2. Struktureret / modereret (Q&A, afstemninger, polls / quiz)

Begge dele er tilvalg, så du skal huske at sikre dig, at det er medregnet i din tilbud og/eller fremgår af din ordrebekræftelse.

Fri chat

Den frie chat-type kender du fra eks. YouTube, Facebook og lign., hvor alle kan skrive kommentarer og spørgsmål undervejs.

Fordel: det er let for alle at komme til orde og det er – for mange – motiverende at det let og uhøjtideligt kan kommentere på denne måde.

Ulempe: det bliver hurtig uoverskueligt, hvis mange kommenterer og det kan være svært at styre / moderere og det egner sig ikke til afstemninger.

I tilfælde af at du har behov for en fri / åben chat, er det noget vi “tænder” for på selve videoen, så chatten foregår sideløbende i højre side af skærmbilledet.

Struktureret

Den strukturerede feedback egner sig godt til eks. Q&A sessions og afstemninger, hvor man bliver nødt til at styre (og eventuelt moderere) det input, der kommer fra seerne.

Dén model, vi oftest bruger her, er faktisk helt lavpraktisk SMS eller email. I streamen gør man opmærksom på at ordstyreren eller moderatoren modtager spørgsmål og kommentarer på denne måde og så er det op til vedkommende at videregive de relevante henvendelser til eksempelvis oplægsholderen.

Det er lidt mere avanceret, hvis der er brug for afstemninger, men det ér også en mulighed. Her kan man så styre at alle kun stemmer én gang samt styre hvad der kan stemmes på og hvornår afstemningen er åben og lukket.