Vi har brug for en Leica (!) reportage-fotograf d. 8. oktober om eftermiddagen i København til at tage “behind the scenes” fotos af at vi gennemfører en livestreaming.

Billederne skal efterfølgende bruges  som showcase på, hvordan en typisk opgave foregår, hvor meget vores udstyr fylder hos kunden, hvilke forskellige arbejdsopgaver vi tager os af på dagen osv. – en slags trin for trin guide for at kunderne kan visualisere samarbejdet med os.

Der er tale om en opgave på ca. 5-6 timer hvor du skal tage billeder af at vi ankommer til hotellet (centralt i København) ved 11-tiden, mens vi stiller udstyr op og gør klar samt billeder af os i gang med livestreamingen fra 14 til 17.

Efterfølgende skal vi bruge 20-30 færdigbehandlede fotos inkl. fuld overdragelse af alle rettighederne til dem fremadrettet.

Årsagen til at vi netop søger Leica specifikt, er at vi ønsker det look på disse fotos af en særlig årsag, vi ikke kan oplyse om her endnu.

Af hensyn til opgaven, er det et krav at du ikke har noget på din straffeattest og at du kan cleares sikkerhedsmæssigt af PET hvis det bliver aktuelt.

Henvendelser besvares kun på email ( kenneth@prosonas.com ) i forbindelse med fremvisning af portfolio, taget med Leica, samt pris.